Vi maler ude

Malerfirmaet Ricky Lemvigh påtager sig alle udendørs maleropgaver, uanset underlag og uanset om det drejer sig om maling af et helt hus, en facadebehandling, vinduespartier, eller en carport, terrasse eller noget helt andet.

Vi har yderligere specialiseret os inden for nichen af ældre og fredede bygninger. Det kan f.eks. være bindingsværkshuse, hvor vi både tager os af kalkning, gammeldags tjære og linoliemaling til vinduer og døre. Disse opgaver kræver en god og omhyggelig afrensning og en præcis og grundig maleteknik. Uanset om de ældre bygninger er fredede eller ej, er der noget helt særligt ved at være med til at bevare og forskønne de gamle huse og materialer med den rette behandling.